Hekla: Sportsstævne DRL 2020

25. - 26. april 2020

Stævnet afvikles som et DRL stævne på 250 m. ovalbane. Stævnet starter kl. 9:00 og ryttermøde er kl. 8.45.

A-klasser: Max. 30 startere
Hestemassør Christine Fiskers 4.1
Mummi Pals’ 5.1
www.digogdyr.dk‘s T1
Fejborg Horse Cares T2

B-klasser:
Beslagsmed Jesper Krogsgaards 4.2
Kraniosakralterapi til hest og rytter v. Jytte Ellas 5.2
Hair by Aagaards T3
Arlys udlejnings T4
Villadsen Ejendomshandels PP1
BBC Coatings P2

C-klasser:
Gittehus’ 4.3
Gl. Klitgaard Camping og Hyttebys 4.5
Purup Helses T5
Horsepartners T8

Det er rytterens eget ansvar, at man ved tilmelding, har den rigtige rytterlicens, i forhold til de tilmeldte klasser. Desuden er rytterne selv ansvarlige for, at de opfylder kvalifikationskravet ved tilmelding til A-klasser:

- T.1 Kvalifikationskrav: Sen. 5,6; Ung. 5,3; Jun. 4,8

- T.2 Kvalifikationskrav: Sen. 5,4; Ung. 5,1; Jun. 4,6

- 4.1 Kvalifikationskrav: Sen. 5,6; Ung. 5,3; Jun. 4,8

- 5.1 Kvalifikationskrav: Sen. 5,1; Ung. 4,8; Jun. 4,1

Kvalifikationskravet gælder ekvipagen og skal enten figurere på DRL- eller WRL- listen.

Tilmeldingen til stævnet åbner via www.sporti.dk den 02. marts kl. 18:00. Der vil være først-til-mølle tilmelding, og når stævnet er fyldt op, vil tilmeldingen lukke. Hvis nødvendigt, vil der blive oprettet en kort venteliste (15 pladser).

Ændringer efter 30/3 koster 100 kr. pr. ændring. Der modtages IKKE ændringer til stævnet efter den 13. april 2020.

Startgebyret refunderes kun ved fremsendelse af læge og / eller dyrlæge erklæring. Erklæringen skal være stævneudvalget i hænde inden den sidste rytter rider af banen den 26. april. Vi gør opmærksomme på, at det kun er startgebyret, der refunderes. Det er tilladt at sælge sin plads, men vi kan ikke garantere mulighed for at ændre volte eller klasser, og det koster stadig 100 kr. pr. ændring efter 30/3.

  • Startgebyr medlemmer kr. 465,-. Prisen er inkl. camping uden el, fold og sporti administrationsgebyr. Hingste må ikke stå på fold i nattetimerne. Husk at medbringe strøm.
  • Startgebyr ikke medlemmer kr. 515,-. Prisen er inkl. camping uden el, fold og sporti administrationsgebyr. Hingste må ikke stå på fold i nattetimerne. Husk at medbringe strøm.
  • Efterfølgende start i A klasser koster 250,- pr klasse
  • Efterfølgende start i B klasser koster 200,- pr klasse
  • Efterfølgende start i C klasser koster 150,- pr klasse
  • Boks med halm 500 kr. (På nabogården, Hjallerup Engvej 1) Hvis man ønsker spåner, koster boksen 650 kr. Der er 14 bokse. Der vil være først-til-mølle tilmelding. Skriv en bemærkning ved tilmelding, hvis du ønsker spåner. Husk at rydde boksen efter brug, ellers koster det 500,-

Der vil være mulighed for check in fra fredag kl. 18.00 til 20.00 og igen lørdag fra kl. 7.30. Man skal, som ekvipage, have været til check in senest én time før den første klasse, man skal ride, begynder, ellers bliver man diskvalificeret fra hele stævnet. Husk reglen for 5-, 6- og 7 års heste. Ved klasser med 10 eller færre tilmeldte betragtes udtagelsen som finale. Ved 3 eller færre kan klassen blive aflyst. Der rides kun A-finaler.

Der er plads til 175 startere. Der vil i år blive afholdt P2 og PP1 med håndholdt tidsmåling.

Vi gør opmærksom på, at alle tilmeldte kan få tildelt en opgave efter behov under stævnet. Skriv en bemærkning, om du ønsker at hjælpe i cafeteriet eller stævnet.

Både lørdag og søndag vil der mulighed for at købe lækkert mad og drikke i klubhuset.

Husk at medbringe udfyldt tro- og love erklæring samt hestens vaccinationskort og stamtavle. De internationale vaccinationsregler følges, se mere på: inside.fei.org

Tidsplan og hjælperplan vil være på hjemmesiden fra den 17. april.

Vi glæder os til et stævne med stor tilslutning, dejlige heste og godt vejr!

PÅ GENSYN – Heklas Stævneudvalg

Arrangørens kontaktinfo

Nordjysk Islandshesteforening Hekla



Se arrangørklubben på SPORTI

Nordjysk Islandshesteforening Hekla

Mødested/startsted

Hjallerup Engvej 1a
9320 Hjallerup
Danmark Vis på kort Navigér hertil