Hekla: Ridekunst-kursus med Katrine Buur

Lørdag den 23. maj 2020

Katrine er formidler af ridekunsten og heriblandt kunsten at bevare en sikker, sund og holdbar ridehest, og gennem kurset vil Katrine blandt andet lære os hvordan vi skaber forbindelse med hesten, som udgangspunkt for et godt og glædeligt samarbejde.

Siden 2005 har Katrine hjulpet hesteglade mennesker på vej ind i hestenes verden af bevægelse og frihed samt skolet egne og andres heste i akademisk ridekunst, som er den gren af ridekunsten, der til skrives Bent Branderup, med stor vægt på den fine kommunikation og hestenes glæde og holdbarhed.

Katrines mål er at formidle nærvær, tillid og struktur i skolingen af og relationen til hestene.

Læs meget mere på:
www.contemporaryartofriding.com

Et kursus er en vidunderlig måde at fordybe sig med i teori og i praksis – så kom og vær med!

Kurset er for alle ryttere, og du kan derfor være med uanset dit niveau. Kursets tema bliver sat i betragtning af deltagerne og deres heste – og selvom lektionerne vil være meget individuelle nyder alle godt af at se hinandens lektioner.

Kursusprogram:
Kl. 9. Teori (ca. 60 min)
8 lektioner a 30 min.

Kl. 13 Frokost (medbringes)
8 lektioner

Der er plads til max 8 ryttere, minimum 6 ryttere.

Kurset bliver afholdt på Heklas baneanlæg i Hjallerup, Hjallerup Engvej 1 a, 9320 Hjallerup.

Kursuspris 950 kr. for HEKLA medlemmer
Kursuspris 1.000 kr. for ikke medlemmer af HEKLA
Prisen er inkl. Betalingsgebyr til SPORTI

Tilmeldingen åbner den 15. februar og slutter den 1. maj 2020.
Tilmelding er bindende.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående kan du skrive til plynderup@gmail.com.

Arrangørens kontaktinfo

Nordjysk Islandshesteforening HEKLA



Se arrangørklubben på SPORTI

Nordjysk Islandshesteforening Hekla

Mødested/startsted

HEKLA
Hjallerup Engvej 1a
9320 Hjallerup
Danmark Vis på kort Navigér hertil