Lørdag den 1. maj 2021
Ganti indbyder til hyggestævne d. 1. maj 2021.
Stævnet afholdes på Ganti-banen v./ Silkeborg midt i den skønne midtjyske natur.
Vi sætter hyggen og bredden i højsædet og håber at kunne få nogle flere turryttere ud på vores ovalbane.
Discipliner:
Der rides efter gældende regler i ”Regler for stævneridning i Danmark”.
Pris for startgebyr
Link: Ganti Medlemskab
Som Ganti-medlem får du også rabat til vores efterårsstævne og kan benytte vores ovalbane ganske gratis.
RYTTERLICENS er inkluderet i startgebyret. - Men hvis du selv har en D-licens er du velkommen til at bruge den.
Pris pr gangartsklasse: 50 kr
- T8 senior
- T8 Junior
- T5
- 4.5 senior
- 4.5 junior
- 4.3
Futurity tølt: Åben for heste født årgang 2015 og 2016.
Klassen rides i grupper af 2 (eller 3 ved ulige antal deltagere).
Der rides på speakers kommando.
Opgavedele: Valgfrit tempo tölt.
Temposkift og tölt for løse tøjler er valgfrit.
Hesten tages ned i skridt og der skiftes volte.
Valgfrit tempo tölt. Temposkift og tölt for løse tøjler er valgfrit.
Der gives en karakter for hver af de 2 opgavedele samt 1 for præsentation, som alle tæller lige meget.
Der rides ikke finaler i Futurity tølt.
3-gangsklasse:
Der vises skridt, trav eller tølt og galop i valgfrit tempo.
4g-stafet: (25 kr)
2 hold, bestående af 4 ryttere hver, dyster mod hinanden på ovalbanen. Der skal vises 1 runde af hhv, skridt, trav, tølt og galop i given rækkefølge. Holdene inddeles af arrangøren med mindre at andet er angivet i tilmeldingen.
Øltølt: (25 kr)
Der rides en runde tølt på banen med et krus øl/vand i hånden. Vindern er den rytter med den hurtigste tid. Det tildeles straf sekunder for spildt øl/vand.
I juniorklasserne er udklædning er velkommen og der er præmie til bedste udklædte.
Du er junior til og med det kalenderår du fylder 15 år.
Der rides finaler over middag.
Tilmelding:
Max deltager antal ca. 50 og der oprettes venteliste.
Tilmeldingen åben for Ganti-medlemmer d. 5. marts kl. 12.00 og lukker d. 15. april kl. 20.00.
Tilmeding for Ikke Ganti-medlemmer åbner 15. marts kl. 12.00 og lukker d. 15. april kl. 20.00.
RYTTERLICENS er inkluderet i startgebyret. - Men hvis du selv har en D-licens er du velkommen til at bruge den.
Ændringer i din tilmelding
Du kan ændre i din tilmelding f.eks. volte eller navn på hest eller rytter, gratis frem til tilmeldingen lukker d. 15 april.
Efter d.15. april kan du forsat lave ændringer helt indtil en time førend din klasse starter, såfremt sekretariatet kan godkende din ændring. En lille ændring hos dig, kan have konsekvens for rigtig mange andre ryttere samt hele stævnets tidsplan.
Derfor forbeholder vi os retten til at kunne sig nej.
Vi anbefaler dig, at du tænker dig godt om, inden du vælger volte, navn på hest eller rytteren i din tilmelding. Men får du brug for at ændre i din tilmelding efter 15. april, kan det lade sig gøre under forudsætning af ovennævnte, samt mod et administrationsgebyr på 100 kr. Vi tager mobilepay.
Eftertilmelding
Tilmelding efter 15. april pålægges et administrationsgebyr på 100 kr.
Vi tager mobilepay.
Framelding pga. sygdom hos hest eller rytter
Skulle uheldet være ude, er det muligt, at framelde dig hele stævnet og få dit startgebyr på enten 400 kr. eller 200,- kr. retur. Du skal dog kunne fremvise en aktuel dyrelæge- eller lægeerklæring.
Må jeg sælge min plads?
Ja, du må gerne sælge din plads. Du skal dog kontakte sekretariatet først, for at være fair over for dem, der evt. måtte være på venteliste i dine klasser. Meddeler sekretariatet dig, at der ikke er nogen på ventelisten, er du velkommen til at sælge dit startgebyr samt dine klasser med dine valgte volter til anden side. Bemærk dog, at ændringerne af rytter og hest, vil koste 100 dkr. i administrationsgebyr efter sidste tilmeldingsdato samt at du ikke kan sælge dine valgte klasser til to forskellige ekvipager, da du kun har betalt for et startgebyr.
Program og startlister
Foreløbige program og startlister vil blive lagt på Ticker indtil en time førend klassens start – husk derfor at holde øje med den opdaterede startliste på Ticker.
Vi forbeholder os ret til eventuelle ændringer af programmer og startlister indtil en time inden klassens start.
In check
Der vil være online in check til dette stævne. Mere information tilgår senere.
Husk at du skal være checked in senest en time inden klassens start.
Der skal ved In check kunne fremvises korrekt vaccination af hesten efter gældende regler samt hestepas.
Vaccinationsregler
Opvarmningsforhold
Foregår på vores dressurbane og vejen op til banen, som man kan varme op på. Vores dressur bane er kun 20x30 m, så vi vil komme hinanden lidt ved, men det kan der også være fordele ved – og det er ens for alle.
Test af banen
Du er velkommen til at teste banen, men vi har brug for lidt tid til at gøre den rigtig god til stævnestart. Derfor er banen lukket følgende dage:
Du er også velkommen til at komme og prøve banen i ugerne op til. Hold dig orienteret på Ganti´s facebook side, da banen kan være lukket i nogle tidsrum til banepleje.
Bokse og fold
Det er muligt at sætte en fold op til din hest ganske gratis. Medbring dog selv hegnsmateriale. Alle heste på fold står på ejer/rytters eget ansvar, og vi anbefaler, at i selv sørger for strøm til jeres folde.
Hvis I skulle få brug for en boks, så skriv til info@ganti-klubben.dk
Café Mulen
Mad og drikke vil kunne købes i vores cafe under stævnet, hvis restriktionerne tillader det.
Forbehold for aflysning
Stævnet vil blive afviklet under Statens, DIF´s og DI’s retningslinjer for afholdelse af arrangementer af denne størrelse. Såfremt stævnet skal aflyses grundet restriktioner, forbeholder Ganti sig retten til at fratrække et administrationsgebyr på 50 dkr. pr. tilmelding til dækning af omkostninger ved tilbagebetaling af tilmeldingsbeløb.
Bedste hilsner
Stævneudvalget i Ganti
Islandshesteklubben Ganti
Ganti banen
Linå Vesterskovvej
8600 Silkeborg
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil