DI: Virtuelt møde om Hegn, vilde heste, kvæg mm.

Mandag den 15. marts 2021

Dansk Islandshesteforening inviterer til virtuelt møde om:

Hegn, vilde heste, kvæg og bisoner i naturen
- ny lovgivning udfordrer ridning og adgang til naturen

Regeringen har fremlagt forslag om 15 Naturnationalparker i statsskovene. Vi ønsker, at naturen bliver så rig på biodiversitet, fri og vild som muligt. MEN lovændringer, der tillader indhegning af store områder i statsskovene og udsætning af store græssere, skaber adgangsudfordringer for friluftslivet – ikke kun for ryttere! Dansk Islandshesteforening har sammen med Dansk Rideforbund afgivet høringssvar (link til dokument)

DI har også afgivet høringssvar (link til dokument) sammen med de øvrige organisationer i hestebranchen, i sammenslutningen Forum for Hestevelfærd, specifikt om Miljøministeriets forslag om ændringer i Dyrevelfærdsloven i relation til de kommende NNP.

Lige nu foregår der flere steder lokalt diskussioner om, hvordan forslaget skal gennemføres. Kom med til et virtuelt møde om, hvad DI og Ridespor.dk gør, og hvordan du og din klub kan få indflydelse og (forhåbentlig) bevare ridemulighederne i de kommende naturnationalparker i dit lokalområde.
Vigtige erfaringer indtil nu er at være klar – for tidsfrister er ofte korte. Og at samarbejde med andre friluftsorganisationer, lokalsamfund og lokale foreninger med fælles interesser om adgang til naturnationalparkerne.

Vi har samlet et panel af aktive fra hele landet, som vil dele erfaringer med at påvirke de igangværende lokale planprocesser.  Panelet vil også svare spørgsmål fra deltagerne:

  1. Velkomst:
    Sus Ulbæk, DI
  2. Rytterorganisationernes svar på planerne:
    Tove Urup Madsen: DI/Ridespor.dk
  3. Hvad vi kan gøre lokalt:
    Caroline Seehusen DI Natur- & breddekomite, formand
  4. Panel: Fra det virkelige liv
    Mols Bjerge: Linda Klindrup,
    Gribskov: Birgit Lehman, Natur og Bredde Komiteen Grib Skov,
    Fussingø: Kristiane Klindt, DI Sekretariatet
    Bidstrup: Majbritt Westh, DI repræsentant Friluftsrådet Roskilde, Bidstrup
    Marselisborg
  5. Paneldebat og svar på spørgsmål fra deltagerne
    Ordstyrer: Sus Ulbæk
  6. Afrunding og tak for i dag

Praktisk:
Det virtuelle møde finder sted d. 15. marts 2021 kl 19 – 21.

Tilmelding på Sporti.
Deltagelse er gratis.

Et par dage før mødet modtager du et link til deltagelse i mødet.

Vi glæder os til at se rigtig mange af Jer.

Natur- og Bredde komiteen,
Dansk Islandshesteforening

Arrangørens kontaktinfo

Dansk Islandshesteforening



Se arrangørklubben på SPORTI

Dansk Islandshesteforening

Mødested/startsted

Virtuelt møde
8320 Mårslet
Danmark Vis på kort Navigér hertil