Hekla: DRL Junior & Ungrytter Mesterskab

15. - 16. oktober 2011

Stævnet afvikles på 250 meter ovalbane på Dybvadvej 124, Hellum, 9740 Jerslev.

Vi starter kl. 9:00 begge dage. Indcheckning kl. 07:30 til 08:30. Der vil blive afholdt dommermøde kl. 8:30 og ryttermøde kl. 8:45 foran sekretariatet. Såfremt vejret ikke tillader det, flyttes ryttermødet til ridehallen.

Stævnet er for alle ryttere til og med 21 år. Miniputryttere er til og med 11 år, juniorryttere er fra 12 år til og med 15 år og ungryttere er 16 til og med 21 år. Det maksimale deltagerantal er 75 ekvipager.

Der konkurreres i følgende klasser:
4.1 - 4.2 - 4.3 - 4.5 - 5.1 - T.1 - T.3 - T.4 - T.5 - T.8.

OBS: Miniput og juniorryttere har fortrinsret til at starte T8 og 4.5! Max deltagerantal er 29 i 4.5, 4.3, T8 og T5.

Der rides efter FIPO 2011 samt ”Regler for stævneridning i Danmark” - Husk rytterlicens! Se mere på www.islandshest.dk.

Ved klasser med 5 eller færre tilmeldte rides udtagelsen som finale. I dette tilfælde gælder point også til DRL.

Dommerteamet er Helle Brendstrup, Jón Stenild, Ole Søndergaard, Rikke Brandt og Sidse Westesen.

Priser:

  • Startgebyr: kr. 400,-
  • Fold: kr. 150,- HUSK foldredskaber.
  • Boks: kr. 550,- (max 11 bokse)
  • Spiltov: kr. 150,- (max 12 spiltove)
  • Camping med strøm: kr. 125,- pr. enhed.
  • Camping uden strøm: kr. 100,- pr. enhed.

Tilmeldingen åbner 12. september og lukker ved 75 deltagere, dog senest 3. oktober 2011.

Ændringer af tilmelding skal ske senest 3. oktober. Der kan herefter ikke ændres i tilmeldingen (klasser eller volte). Ved framelding efter den 3. oktober, er det kun muligt at få startgebyret tilbage ved fremvisning af læge- eller dyrlægeerklæring. SPORTI gebyret samt evt. boks, fold eller camping tilbagebetales ikke.

Husk gyldigt vaccinationskort eller DI stævnepas, en udfyldt tro- og loveerklæring og gyldig rytterlicens for 2011. Er tingene ikke i orden, kan man ikke komme til start. Der er cafeteria på stævnepladsen.

Tidsplan vil være på hjemmesiden fra den 10. oktober. Der udsendes ikke program. Startlister hænges op på stævnepladsen.

Vi har brug for hjælp til afvikling af stævnet, så meld dig som ledvogter eller dommersekretær, på forhånd tak.

Vi glæder os meget til at se jer og håber på et rigtig hyggeligt stævne.

Med venlig hilsen
Hekla

Mødested/startsted

HEKLA
Dybvadvej 124
9740 Jerslev J
Danmark Vis på kort Navigér hertil