Saga Følshow 2021

Søndag den 10. oktober 2021

Har du føl eller ungheste, som du gerne vil have bedømt i efteråret, så har du mulighed for det til Saga Følshow 2021. Der bliver også mulighed for følbesigtigelse og chipning af føl.

I Saga Svendborg er vi glade for at invitere til følshow den 10. oktober på Stald Edelgården i Vejstrup ved Svendborg.

DOMMERE
FEIF-dommer William Flügge
National dommer Bjarne Poulsen

DELTAGERE
Der er plads til bedømmelse af 40 føl og ungheste. Mindst 20 af pladserne er forbeholdt føl.

Arrangementet er åbent for alle. Dog åbnes der for tilmelding tidligere for medlemmer af Saga Svendborg end for ikke-medlemmer.

Til følshowet kan der vises hopper og hingste. Da følshowet retter sig mod avl, er der i første omgang ikke åbnet for unge vallakker. Bliver der ledige pladser åbnes der for vallakker.

KLASSER OG TIDSPLAN
Formiddag:

  • 3-års hingste
  • 3-års hopper
  • 2-års hopper
  • 2-års hingste
  • 1-års hingste
  • 1-års hopper

Frokostpause

Eftermiddag:

  • Hingsteføl fra ældst til yngst
  • Hoppeføl fra ældst til yngst

Der er rosetter til alle, og klassevinderne får præmier. Der afholdes finaler for føl, hvor de to højst bedømt hingsteføl konkurrerer om at blive bedste hingsteføl, og ligeså de to højst bedømte hoppeføl. I sidste finale konkurrerer bedste hingsteføl og bedste hoppeføl om at blive showets bedste føl.

De bedste føl og ungheste har mulighed for at deltage i årets ’Best in Breeding’ show. Best in Breeding afholdes oftest først i november. Her deltager vinderne af de forskellige følshows fra hele landet, om titlen som bedste føl, 1, 2 eller 3 års.

FREMVISNING OG BEDØMMELSE
Fremvisningen foregår i Edelgårdens 25x45 meter ridehus, hvor der er afsat plads til tilskuere i den ene ende.

Føl vises sammen med deres mor i ridehuset. Der er ikke krav om, at man skal kunne trække med sit føl. Vi anbefaler dog, at føllet er håndterbart og i grime – også af hensyn til dommerne, da dette letter deres bedømmelse af føllet.

Føllet stilles op for dommeren til bygningsbedømmelse. Derefter vises mor og føl løst i ridehuset, hvor dommerne ser på bevægelser og på hvordan føllet viser sig frem. De drives roligt rundt i ridehuset af fremviser og/eller hjælpere, så der ses flest mulige gangarter.

De unge plage vises også i ridehuset. Her er kravet dog, at de kan trækkes og stå nogenlunde stille, når de bygningsbedømmes. De mønstres i skridt og trav og vises herefter løst i ridehuset.

Hvis dit føl/plag er til salg tilbyder vi gratis at annoncere dette i programmet og over højtaler. Skriv ”til salg” i bemærkninger ved tilmeldingen eller mail til kontaktpersonen.

FØLBESIGTIGELSE OG CHIPNING
Når følshowet er slut, er der mulighed for følbesigtigelse og chipning af føl ved Bjarne Poulsen. Da der forventes at være 10 føl eller flere, betaler vi stutteripris, dvs. 300 kr. pr føl. Dette afregnes med Seges efterfølgende.

Inden følbesigtigelse og chipning skal føllet være anmeldt til Dansk Islandshesteforening (https://www.sporti.dk/product.php?pid=83). Her vælger du ’Seges’. Har du allerede anmeldt dit føl og valgt ’dyrlæge’, kan den anmeldelse også bruges. Print bekræftelsesmail for din følanmeldelse samt det medfølgende bilag/skema.

Det er også muligt at får udtaget DNA til afstamningskontrol, test af farver mm.

BOKSE OG FOLDE
Der er 8 bokse, som det er muligt at leje formiddag eller eftermiddag. Bokse lejes efter først til mølle og er forbeholdt hopper med føl og hingsteplage. Boksene skal afleveres rengjorte. Der pålægges et bødegebyr på 200 kr. ved ikke rengjort boks ved hjemrejse.

Der er god plads til opsætning af folde. Husk selv hegn og strømkilde. Ved hjemrejse skal folde og græsarealer skal være ryddet for hestens efterladenskaber og evt. foderrester. Der findes redskaber og der er møddingsplads til efterladenskaber.

FORPLEJNING
Der er mulighed for at købe vand, øl, kaffe, te og kage på stedet. Deltagerne kan bestille og forudbetale sandwichs fra Wendorf ved tilmelding.

PRISER
Priser for deltagelse i følshowet:

  • Deltagergebyr for den første hest for medlemmer er 375 kr., ekskl. Sportigebyr.
    Rabat på 50kr per efterfølgende heste for medlemmer. Rabatten refunderes af klubben inden følshowets start.
  • Deltagergebyr per hest for IKKE-medlemmer af Saga Svendborg er 475 kr., ekskl. Sportigebyr.
  • Pris for boksleje er 100 kr. for en formiddag eller eftermiddag.
  • Pris for opsætning af fold 25 kr.
  • Der betales ikke for opstaldning i egen trailer under arrangementet.
  • Det er gratis at komme som tilskuer.

TILMELDING
Tilmelding åbner på Sporti:

  • 1. august for medlemmer af Saga Svendborg
  • 8. august for alle andre

Sidste tilmelding er 26. september kl. 20..

REGLER OG PRAKTISK INFORMATION
Husk Tro- og loveerklæring. Føl er undtaget vaccinationsreglerne. Ungheste skal have minimum første vaccination.

Oplysninger om tidsplan og andre praktiske informationer sendes til deltagerne, og kan ses seneste en uge før på www.saga-svendborg.dk og på klubbens FB-side.

DATO OG STED
Søndag den 10. oktober 2021
Stald Edelgården, Strandvejen 34, 5882 Vejstrup

KONTAKT
Susanne Dannaher, tlf. 24 42 00 45, mail: susannedannaher@gmail.com
Susanne Linnet Aagaard, tlf. 21 62 68 18, mail: susanne@linnet-aagaard.dk

Vi glæder os til et godt følshow og til at se jer og jeres skønne føl og plage 😊 

Arrangørens kontaktinfo

Saga Svendborg



Se arrangørklubben på SPORTI

Saga Svendborg

Mødested/startsted

Stald Edelgården
Strandvejen 34
5882 Vejstrup
Danmark Vis på kort Navigér hertil