DI: Aspirantkursus 2021

25. - 28. oktober 2021

Aspirantkursus for kommende FEIF Level 1 instruktører og/eller unghestetrænere.

Kurset er en del af DI’s uddannelsessystem og adgangsgivende til FEIF Level 1 instruktør- og unghestetræneruddannelsen.

Tilrettelæggelse og indhold

Kurset består af én kursusgang af fire dages varighed. På kursets sidste dag vil en praktisk rideprøve finde sted, ligesom der efterfølgende skal afleveres en teoretisk opgave. Dette er dog ikke obligatorisk medmindre, man ønsker at videreuddanne sig til Unghestetræner eller FEIF Level 1 instruktør.

Kurset består af teori og praktisk rideundervisning af medkursister samt uddannede FEIF Level 3 instruktører på kursistens egen hest, arbejde fra jorden med hesten, gruppearbejde og mundtlige fremlæggelser. Kursisterne vil også modtage undervisning fra gæstelærere.

Primære undervisere: FEIF Level 3 instruktører Anne Sofie Nielsen og Anne Soelberg.

Gæstelærere: Hestefysioterapeut Rikke Riis og FEIF Level 2 instruktør Rasmus Møller Jensen.

 Adgangskrav

  • Minimum 18 år
  • Flerårig hesteerfaring
  • Deltagelse på basiskursus
    Eller:
    Deltagelse på DI Gangartslærekursus 1 inden for de seneste 3 år og deltagelse på DI Hestevelfærdskursus 1 inden for de seneste 3 år.

Forudsætninger

Teoretisk viden:
Det forventes, at kursisten har grundlæggende viden om hesteadfærd, fysiologi, anatomi, træning og indlæring samt til lovgivning om hestehold, sygdomsforebyggelse og korrekt fodring. Ydermere bliver der undervist i gangartslære på udvidet niveau. Det forventes derfor, at kursisten har godt kendskab til den islandske hests fem gangarter, gangartsfejl og basal træning af disse.

Praktisk erfaring:
Det forventes, at kursisten har god rideerfaring såvel som nogen undervisningserfaring og basal forståelse for korrekt træning af hesten.

Priser

  • 10.175 kr. pr. deltager inkl. forplejning, boks, wrap, 2 bakker strøelse og overnatning på dobbeltværelse.
  • 9.325 kr. pr. deltager inkl. forplejning, boks, wrap og 2 bakker strøelse (uden overnatning).

Ekskl. SPORTI administrationsgebyr.

Kurset afholdes ved minimum 12 deltagere.

Arrangørens kontaktinfo

Dansk Islandshesteforening



Se arrangørklubben på SPORTI

Dansk Islandshesteforening

Mødested/startsted

Vilhelmsborg
Bedervej 101
8320 Mårslet
Danmark Vis på kort Navigér hertil