Teiturs Stjerneløb

Søndag den 10. oktober 2021

Kære Teitur- medlem

Kom med til Teiturs Stjerneløb søndag den 10/10 2021 kl.10.00. Der vil være deltager rosetter til alle deltagere og speciel rosetter til første, anden og tredjepladsen. Det koster 100 kr. ekskl. SPORTI administrationsgebyr at deltage i Stjerneløbet.

Vi mødes på parkeringspladsen ved kongelundsskoven ved Skovvej/Fasanstien.
Stjerneløbet kommer til at foregå i Kongelundsskoven og på Fælleden og er for alle Teitur medlemmer som kan ride og har lyst til en dag med sjove udfordringer, lidt konkurrence og hyggeligt samvær med andre isheste-ryttere. Der vil være sodavand, kaffe og lidt kage til alle, efter I har redet Stjerneløbet. Du kan vælge at ride ruten alene eller på et hold på max 5 ekvipager. Vi forventer at arrangementet kommer til at tage nogle timer afhængig af hvor mange som deltagere og hvor mange hold det bliver til.

Tilmeldingen åbner den 25/8 2021 og lukker den 30/9, max 25 ekvipager, så skynd dig at få meldt dig til når tilmeldingen åbner.
Senest den 1/10 2021 skal en fra jeres hold sende en mail med holdets navn og navne på holdets deltagere på følgende mail tinaknoblauch@yahoo.dk

Lidt om Stjerneløbet:
Vi mødes kl. 10.00 og indleder dagen med at fortælle om reglerne for gennemførsel af Stjerneløbet og svare på eventuelle spørgsmål. Herefter får alle hold udleveret et kort med en rute som er på 7 km. Holdets start tid bliver offentliggjort på Teiturs facebookside et par dage inden Stjerneløbet. Hvert hold bliver sendt afsted ved start med ca. 5 minutters mellemrum. Rundt på ruten vil der være i alt 16 Stjerne-poster. Hver Stjerne-post vil være et lamineret papir med Stjerneløb logoet på forsiden og på bagsiden vil der være et bogstav. Holdene skal skrive alle 16 bogstaver ned på papir. På det udleveret kort vil der være 16 felter med plads til at skrive de 16 bogstaver ned. Holdene skal selv medbringe kuglepen. Ved en af Stjerne posterne vil der være en lille ekstra opgave, hvor I skal tage en selfie af holdets deltagere.
Holdet som finder alle 16 bogstaver og med den hurtigste tid har vundet.

Men men men det nytter altså ikke noget at ride speedpas alle 7 km. For så vil I nok komme til at ride forbi nogle af stjerne-posterne og hesten puls vil nok også være for høj når I når målstregen.

Efter målstregen:
Når holdets bagerste hestemule rammer målstregen stoppes tiden og kortet med ruten med de 16 felter med bogstaver afleveres. Ved hvert forkert bogstav eller manglende bogstav lægges der 1 minut til holdet tid. I skal også vise den flotte selfie I har taget ved den Stjerne-post, hvor opgaven blev stillet. Ved manglende selfie lægges der 1 minut til holdet tid.
Når der er gået 10 minutter efter holdet er kommet over målstregen, skal I gå til pulsmåling. Er hestens puls over 72 slag/min, foretages målinger hvert 5. minut (max 3 målinger i alt inkl. den første indtil frekvensen er nede på 72). For hver måling over 72 slag/min lægges der 1 minut til holdets tid. Hvis hestens puls ikke når under 72 på de 20 minutter lægges der 5 minutter til holdets tid.
Når alle hold er i mål og når dommerne har voteret kåres første, anden og tredjepladsen.

Venlig hilsen Teitur Bestyrelse

Arrangørens kontaktinfo

Teitur Amager



Se arrangørklubben på SPORTI

Teitur

Mødested/startsted

Parkeringspladsen ved Kongelundsskoven
Skovvej/Fasanstien
2791 Dragør
Danmark Vis på kort Navigér hertil