24. - 25. september 2022
ASKA afholder Østjysk Mesterskab i Gædingakeppni d. 24.-25. september 2022 på Vilhelmsborgs ovalbane.
Info om stævnet
Tilmeldingen åbner d. 18. juli kl. 20.00 for ASKA medlemmer og for andre d. 20. juli kl. 20.00. Tilmeldingsfristen er forlænget til d. 19. september kl. 22.00.
Regler:
Stævnet har DRL status. Der rides efter gældende regler i "FEIF Rules and Regulations", Regler for stævneridning i Danmark samt LH-regler for gæðingakeppni
Vaccineregler:
Hesten skal være vaccineret efter gældende Vaccinationsregler, som i dette tilfælde er efter DRL regler, uanset hvilken klasse man rider. Vaccinationer der ikke opfylder reglerne for DRL afvises ved tjek-in. Det er en selvfølge, at der ikke må komme heste, der har været i forbindelse med sygdom de sidste 3 uger inden stævnet. Benyt evt. Horsedoc’s vaccine beregner, hvis du er i tvivl om din hests vaccine lever op til reglerne.
Rytterlicens:
Vær opmærksom på reglerne om rytterlicens, der betyder, at alle ryttere skal købe licens hos Dansk Islandshesteforening. Stævnet kræver BC licens, fraset C1 + C-flok(GDV), der kun kræver D-licens. ASKA betaler D-licens til egne medlemmer.
Vi tilbyder følgende klasser:
Se klasserne uddybet på DI’s hjemmeside her: https://www.islandshest.dk/gaedingakeppni-klasser/
Som noget nyt tilbyder vi C1 som er en begynderklasse specielt målrettet nye ryttere i gædingakeppni. Her er beskrivelsen hentet fra https://nihf.no/wp-content/uploads/2022/01/Stevnestruktur-Gaedingakeppni-2022.pdf
“C1-flokk Der rides 2 runder på ovalbanen. Der skal vises tølt, trav og skridt. En halv runde til valgfri gangart (tølt, trav eller skrit). Der gives derudover karakterer for vilje og form. Alle karakterer tæller enkelt. Pisk er tilladt. Finale: Det vises tølt på begge volter, trav på begge volter, og skridt på begge volter. Der læses karakterer og efter hver gangart, og til slut for vilje og form. Heste og ryttere som starter i C1-flokk kan ikke starte i A- eller B-flokk til samme stævne. “
Uanset hvilken klasse man starter er det kun tilladt at ride én klasse pr. hest.
Check-in:
Man skal som ekvipage, have tjekket ind, senest 1 time før den første klasse man skal ride begynder, ellers bliver man automatisk diskvalificeret fra hele stævnet. Reglen om No-show er gældende. Der vil være online check-in, så vær venligst opmærksom på det.
Ved check-in (ikke online) skal der fremvises pas og gyldigt vaccinationsbevis for hesten eller stævnepas attesteret af dyrlægen.
Startlister, program og finaler:
Startlister og tidsplan vil løbende blive opdateret på ticker.icetestng.com
Endelige startlister vil foreligge en time før klassens start.
Der afvikles B-finaler, hvis tidsplanen tillader det. Udtagelser i Ungdoms-flokk, Teenage-flokk og Børne-flokk afvikles alle lørdag af hensyn til efterskolernes dag søndag.
Dommerteam:
Fold:
Fold er inkluderet i startgebyret. Medbring selv hegnsmateriale. Strøm er påkrævet. Alle heste på fold står på ejer/rytters eget ansvar. Medbring selv hø/wrap. Hingste skal stå på boks.
Boks: 800 kr. for boks inkl. spåner for 1. døgn og tømning og 325 kr. for efterfølgende døgn.
Banen:
Ovalbanen er 250 meter. Man skal forlade banen for at komme på passporet og afvikle passen i A-flok. Det er muligt at prøve banen fredag aften, samt lørdag og søndag morgen. Tidspunkter kommer til at fremgå i rytterbrevet.
Opvarmning foregår på tilstødende udendørs bane.
Hjælpertjans:
Vil man være fri for at hjælpe til under stævnet, kan man frikøbe sig sin hjælpertjans for 250 kr.
Café:
Det er muligt at købe mad og drikke på stævnepladsen, så lad madpakken blive hjemme
Tilmelding, framelding og venteliste:
Tilmelding for ASKA medlemmer d. 18. juli kl. 20.00.
Ordinær tilmelding d. 20. juli kl 20.00.
Der er begrænset antal pladser, der fordeles efter først til mølle princippet. Plads fordelingen i klasserne er afhængig af tidsplanen. Antal ledige pladser der fremgår af sporti vil derfor være vejledende og kan ændre sig løbende, så hvis man vil være sikret en plads, anbefaler vi at man få meldt til.
Bemærk at en tilmelding på ventelisten er bindende tilsvarende en ordinær tilmelding.
Hvis man ikke har hørt noget senest 3 dage inden stævnestart (d. 21. september), refunderes pengene eksklusiv sporti gebyr. Vi gør ALT, hvad vi kan for at få alle med, så vær tålmodig. Vi gør vores bedste for at svare hurtigt på alle jeres henvendelser.
Framelding: Startgebyr mm. refunderes ikke medmindre gyldig Læge- eller dyrlægeerklæring fremvises. Det gælder også ventelisten.
Det er ikke tilladt at sælge sin plads, før det er konfereret med arrangøren. Har vi ingen på venteliste i den pågældende klasse, kan pladsen sælges. Husk at give besked herom.
Alle ændringer, frameldinger og eftertilmeldinger efter tilmeldingsfristen d. 5. september 2022 pålægges et gebyr på 200 kr.
Priser
Overnatning:
Har du behov for overnatning på pladsen, så send os en mail.
Øvrigt:
Alle rettelser skal sendes til aska.staevne@gmail.com. Der er så mange kommunikationsflader, og vi beder jer derfor om kun at kontakte os via mail ☺
Har du et musikønske til dit ridt skal dette sendes til aska.staevne@gmail.com senest d. 20. september. Musikken skal være tilgængelig i Spotify.
Vi forbeholder os ret til at annullere stævnet ved for få deltagere.
Vi afholder stævnet efter gældende retningslinjer ifht. myndighedernes anbefalinger og forbeholder os retten til at aflyse eller ændre formen, hvis det ikke er muligt at overholde gældende retningslinjer.
Løbende info omkring stævnet vil komme på Facebooksiden ASKA, ASKA Stævne samt på mail.
Vi glæder os til en skøn weekend sammen med jer.
Mvh. ASKA’s stævneudvalg
ASKA
Vilhelmsborg
Bedervej 101
8320 Mårslet
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil