Søndag den 5. december 2021
Stress af inden julen på Toppurs traditionelle juletur i de smukke Gjern Bakker den 5. december 2021
Skovturen starter ved Smingegården. Turen er på ca. 11 km og varer omkring 2 timer. Vi føres vidt omkring i de smukke bakker. Gjern Bakker er et af de mest markante landskaber omkring Gudenåen. I det meget kuperede terræn findes løvskov, nåletræer og områder med hede. Der er mange fine udsigtspunkter over ådal og naturskov.
Gjern Bakker har i historisk tid påvirket folketroen stærkt og stedet har været forbundet med trolde og underjordiske væsener. Måske møder vi nisser her!? Vi vil på turen ride ad den gamle jernbane og videre ad engvejen i Gjern ådalen. Vi rider gennem skoven og kommer tæt på Store Troldhøj, der er et af områdets højeste punkter.
Tilbage på Smingegården sættes hestene på boks, hvorefter der serveres æbleskiver, gløgg, kaffe/te og en lille en til halsen.
HUSK varmt tøj og supergodt humør. Er der sne og frost skal der være mordaks i hesteskoene. Der skal rides med ridehjelm, og der rides på eget ansvar.
Mødetid: kl.10:30
Afgang: kl.11:00
Juleturen er GRATIS for medlemmer.
På gensyn
På skovtursudvalgets vegne
Kirsten og Jeanette
Islandshesteklubben Toppur
Smingegården
Møllevej 12
8600 Silkeborg
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil