Icehorse Festival 2022 - EQUES Hingsteshow

7. - 10. april 2022

VELKOMMEN TIL ICEHORSE FESTIVAL – EQUES HINGSTESHOW 

KÆRE HINGSTEEJER
Vis din hingst til et stort, begejstret publikum i en sydende arena – lige akkurat på det bedste tidspunkt! 

Lige inden bedækningssæsonen begynder, sidder alle hoppeejerne klar i Equsana Arena i Herning og er top-motiverede for at vælge hingst til deres kommende drømmeføl!  

Du får her muligheden for at vise din hingst frem i et flot hingsteshow lørdag aften midt i prime time! Hingstene vises i den 250 m store ovalbane med musik, speak og super god stemning. 

Der er plads til 30 hingste og der vises 4-gængere og 5-gængere for sig. Hingste der deltager i sporten, må også gerne deltage i hingsteshowet.

Det bliver en fest! 

PRÆMIE
Den bedste hhv. 4 -gænger og 5-gænger hingst præmieres med en flot sadel fra EQUES til en værdi af 20.900 kr!

MARKEDSFØRING 
Send et billede ind af din hingst ved tilmelding (til stine@icehorsefestival.com), så reklamerer vi for din hingst på vores Facebook og Instagram, samt i vores magasin.

For at kunne komme med i magasinet skal hingsten være tilmeldt inden 18. marts. Pga. trykketid, kan hingste tilmeldt efter den dato ikke komme med i magasinet.

I Breeders Lounge området ved Icehorse Infostand kan avlere og hoppeejere mødes og få en hestesnak.

Hvis din hingst er med i Hingsteshowet, kan du hænge en plakat op i hingsteudstillingen i Breeders Lounge. Plakaten skal være B70xH100 cm med info om din hingst, billeder, bedækningssted etc. Plakaten leveres i Info torsdag morgen d. 7. april 2022, hvorefter vi hænger dem op.

Der er 15% ”hingsterabat” på følgende markedsføringsprodukter (priser ses nedenfor):

  • Annoncer i Icehorse magasinet
  • Reklame på storskærm (vises i pauser)
  • Videospots på storskærm, 25 sek., (vises i pauser)

Information om formater med videre kan ses på icehorsefestival.com
Alle materialer sendes til stine@icehorsefestival.com
Annoncer til magasinet sendes senest 18. marts 2022.  

Grafisk hjælp med design af plakat, tryk og storskærmsindslag tilbydes mod merpris, skiv til stine@icehorsefestival.com for tilbud.

DISCIPLINER 

  • 4-gænger 
    Opgavedele:
    - Langsom tølt 
    - Trav  
    - Skridt  
    - Galop  
    - Hurtig tølt 
  • 5-gænger 
    Opgavedele:
    - Valgfrit tempo tølt 
    - Trav  
    - Skridt  
    - Galop  
    - Pas – 2 forsøg  

Der rides i heats med 3 ekvipager på banen ad gangen på speakers kommando. Hvert heat tager ca. 5 minutter.

Et dommerpanel bestående af kåringsdommere/gæđinga dommere vil bedømme hingstene ud fra kårings/gæđinga skalen. dvs. at hestene også bedømmes på sind og vilje samt form under rytter. I begge discipliner udvælges de 5 bedste hingste til finalen (ikke rangeret).

I finalen udføres samme opgavedele på speakers kommando. De 3 bedste rangeres og præmieres. Der offentliggøres ikke point, men derimod en kort udtalelse fra dommerne.

Kvalifikationskrav: Alle avlsgodkendte hingste (totalkarakter på 7.75 eller derover).

VACCINATION 
De internationale vaccinationsregler følges jf. FEIF Rules & Regulations 2022

CHECK IN – TIDSPLAN – STARTLISTER
Der vil være mulighed for ankomst:

  • Onsdag den 6. april kl. 14.00 - 22.00
  • Torsdag den 7. april kl. 7.00 - 12.00 og kl. 19.00 - 20.00
  • Fredag den 8. april kl. 16.00 - 20.

Ved check-in skal der fremvises gyldigt vaccinationsbevis for hesten eller stævnepas attesteret af dyrlæge samt gyldigt coronapas for ryttere og hjælpere.

Tidsplanen vil løbende blive opdateret på icehorsefestival.com

TILMELDING – FRAMELDING  
Ordinær tilmelding åbner 1. februar 2022 kl.19:00.  

Tilmelding til Futurity Tölt Tilmelding til SPORT Køb af tilskuerbilletter

Ved framelding skal der foreligge læge- eller dyrlægeerklæring. Pengene refunderes, hvis pladsen kan afsættes til anden side (evt. venteliste har førsteret til ledige pladser). Evt. tilkøb kan i nogle tilfælde ikke refunderes. 

Ved tilmelding af hingste, der også går sport, refunderes 850,- for boks. Udbetaling sker ved check in.

Ved tilmelding af flere hingste med samme ejer gives der rabat på 10% ved hingst nr. 2 og derover.

STALDE 
Mobilbokse i hal Q samt Landsskuepladsens stalde med moderniserede faste bokse.
Wraphø og 1 pakke spåner medfølger hver hingst. 

PRISER  
(Inkl. moms, ekskl. SPORTI administrationsgebyr)

  • Startgebyr inkl. boks, spåner, hø og 1 rytterbillet til ryttersektionen: kr. 3.000,00
    10% rabat ved tilmelding af hingste nr. 2 eller derover fra samme ejer.
  • Halvsidesannonce inkl. moms: kr. 3.718,75 (4.375,00 -15%)
  • Helsidesannonce inkl. moms: kr. 4.781,25 (5.625,00 -15%)
  • Video på storskærm, 25 sek., Inkl. moms kr. 3.718,75 (4.375,00 -15%)
  • Reklame på storskærm inkl. moms: kr. 1.593,75 (1.875,00 -15%)
  • Ekstra spåner pr. pakke: kr. 150,00
  • Slutudmugning (muligt ved opstaldning i stald Q): kr. 250,00

OVERNATNING
Det er muligt at tilkøbe camping på campingområdet på Landsskuepladsen.
Links til hotel booking kan ses på icehorsefestival.com

MERE INFORMATION 

COVID-19
Eventet gennemføres under gældende corona-lovgivning på det pågældende tidspunkt. Derfor vil derfor evt. komme opdateringer om tiltag og restriktioner, som vil komme til at gælde under eventet.

KONTAKTOPLYSNINGER 
Showkoordinator: 
Caroline Thrane ct@thranes.com eller 26730688  
Sekretariat: Theresa Meldgaard sekretariat@icehorsefestival.com eller 25136540  

Vi ses og vi GLÆDER os til fire dages kæmpe hestefest i Herning. We love Icehorse! 
Icehorse Festival

Arrangørerne tager forbehold for fejl i ovenstående infotekst, samt ret til aflysning ved for få deltagere - i så fald returneres tilmeldingsgebyret.
Præmien kan ikke byttes til kontanter.

Mødested/startsted

Info ved Hal Q
Kaj Zartows Vej 19
7400 Herning
Danmark Vis på kort Navigér hertil