DI temadag: Træneren som coach

Lørdag den 5. marts 2022

Kunne du tænke dig at udvikle dig som træner/instruktør? Og få en række håndgribelige værktøjer til din undervisning?

Kom og mød Kristoffer Henriksen, forsker i sportspsykologi og talentudvikling. Han og hans kollega Jakob Hansen giver denne dag en praktisk guide til coaching i sport.

Om temadagen skriver Kristoffer og Jakob:

Moderne sportspsykologi for trænere og instruktører

  • Der ønsker at få det bedste frem i hver enkelt atlet
  • Der har godt styr på den tekniske og taktiske coaching, men mangler redskaber til at hjælpe atleterne med at tackle mentale udfordringer
  • Der anerkender vigtigheden det mentale, f.eks. at kunne styre sit fokus, håndtere modgang og meget mere
  • Der synes det er spændende at arbejde med at præstere under pres

Kurset tager udgangspunkt i de nyeste teorier og metoder inden for mental coaching i konkurrence- og eliteidræt. Vi vil introducere en bæredygtig tilgang til sportspsykologi og moderne evidensbaserede principper for mental træning. Vi vil introducere og træne konkrete teknikker, der er velegnede for trænere. Vi vil lære dig at stimulere den mentale udvikling af dine udøvere.

Coaching skal tilpasses sportens verden for at virke for trænere - og lige netop dette giver temadagen et praktisk bud på.

Jakob Hansen er konsulent i erhvervslivet og elitesporten i konsulenthuset Double You. I ti år var han sportspsykologisk konsulent i Team Danmark. Han har støttet mange forbund, trænere og atleter og deltaget ved adskillige mesterskaber, herunder EM, VM og OL

Kristoffer Henriksen er professor i sportspsykologi på Syddansk Universitet. Han har været sportspsykologisk konsulent i Team Danmark siden 2008. Han har støttet mange forbund, trænere og atleter og deltaget ved adskillige mesterskaber, herunder EM, VM og OL. Han har dermed i mange år stået skulder ved skulder med nogle af verdens bedste atleter, når de har skullet præstere under det ultimative pres. Han har udgivet flere bøger, bl.a. ”Træneren som coach” og ”Præster under pres”.
Du kan læse mere om Kristoffer på: sportspsykologen.dk

Vi skal både lytte og lave praktiske øvelser sammen (indendørs).

Pris: 1090 kr for dagen inkl. forplejning, + 60 kr ved diæt (glutenfri eller vegetar).
Tidspunkt: kl. 10 – ca. 16?

Vi får formiddagskaffe inkl. brød, frokost og eftermiddagskaffe m/kage.

Afholdes ved minimum 30 deltagere.
Vi opfordrer til at alle deltagere møder med negativ coronatest (lyntest).

Temadagen kan tælle med som del af efteruddannelse i henhold til FEIF´s træner Matrix.
Læs mere om kravene til efteruddannelse

Temadagen er et efteruddannelsestilbud til Instruktører og trænere samt aspiranter, hvorfor kun denne gruppe har mulighed for at tilmelde sig indtil den 31. januar 2022. Herefter åbnes kurset for alle interesserede.
Fra 20. januar er det dog også muligt for eliterytter at tilmelde sig.

Arrangørens kontaktinfo

Dansk Islandshesteforening



Se arrangørklubben på SPORTI

Dansk Islandshesteforening

Mødested/startsted

Dalum Landbrugsskole, Afd. Dalum
Landbrugsvej 65
5260 Odense S
Danmark Vis på kort Navigér hertil