Hekla: Rytteranalyse v/ Auður Ástvaldsdóttir

Lørdag den 2. april 2022

Målet med kurset er at få et bedre og mere korrekt sæde, når vi rider. Vi skal blive bevidste omkring musklerne, og hvordan de aktiveres korrekt. Alt dette, så vi lærer at bruge kroppen til at forbedre ridningen og hjælpe hesten på den rigtige måde. 

Første del foregår i klubhuset, hvor Auður på skift hjælper hver enkelt med at få fat i de rigtige muskler og bevægelser, og anden del af kurset foregår på hest, hvor den nye kropsbevidsthed skal testes på hesten. Auður støtter og korrigerer undervejs, så vi får det til at virke.

Auður er uddannet på Holar og har Feif trainer/ instructor uddannelsen. Hun har i mange år arbejdet med træning af heste til kåring, salg og konkurrencer. Hun er derefter uddannet fysioterapeut, hvilket giver et skærpet blik for rytteren set fra et fysioterapeutisk perspektiv. Endeligt er hun uddannet hestefysioterapeut, og kommer derfor med en unik kombination af faglighed, der kan støtte rytterens udvikling.

Der er kaffe på kanden i klubhuset fra kl. 9.00. Hesten sættes på fold ved klubhuset. Der udsendes tidsplan til deltagerne. 

Er du blevet nysgerrig, så kan du finde mere information om Auður på www.aahestefys.dk

Dagens program:

  • Start kl. 9.00 - Test af rytterne på skift - ca. 45 min. pr. rytter
  • Fælles frokost - sandwich
  • Ca. 14.30 - 17.30 - Undervisning på hest - 30 min. pr. rytter

Eventuelle Corona-restriktionerne overholdes selvfølgeligt undervejs, og samtidig forbeholder vi os retten til at aflyse, hvis der sker ændringer i retningslinjerne eller hvis der er for få tilmeldte.

Tilmelding er bindende, og der udbydes 6 pladser. 

Pris: 1100,- Inkl. sandwich, kaffe/the og SPORTI administrationsgebyr.

Arrangørens kontaktinfo

Nordjysk Islandshesteforening Hekla



Se arrangørklubben på SPORTI

Nordjysk Islandshesteforening Hekla

Mødested/startsted

Hjallerup Engvej 1a
9320 Hjallerup
Danmark Vis på kort Navigér hertil