Søndag den 20. marts 2022
Saga Svendborg inviterer til vejledende bygningsbedømmelse af islandske heste i alderen 3 år og op. Her har du mulighed at få bygningsbedømt din hest af en Dansk Islandshesteforenings nationale avlsdommere, Bjarne Poulsen. Bedømmelsen sker ud fra samme kriterier og med en vurdering af de samme elementer, som til en bygningskåring. Dog er der ingen opmåling af hesten.
Der er 25 min. til hver bedømmelse. Bjarne kommenterer løbende under bedømmelsen, som de øvrige deltagere (og tilskuere, hvis vi må have dem) kan følge med i. Du får en skriftlig bedømmelse og mundtlig feedback med en vurdering af hesten og eventuelle forbedringsmuligheder. Du får også feedback på din fremvisning, så du ved hvordan den kan forbedres inden en bygningsbedømmelse til en kåring.
En vejledning bygningsbedømmelse kan være relevant for hesteejere, der:
Forud for bedømmelse modtager du en beskrivelse af, hvordan hesten skal fremvises. Derudover henvises til FEIFS regler.
Arrangementet starter kl. 9.00 med en fælles briefing ved Bjarne Poulsen om bedømmelsessystemet. Han gennemgår en hest både i forhold til bygning og mønstring, ligesom den bliver målt.
Vi foretager bygningsbedømmelse og mønstring Ridehuset på Edelgården i Vejstrup. Der sendes program ud med tider for de enkelte bedømmelser.
Det koster 300 kr. pr hest for medlemmer af Saga Svendborg og 400 kr. for andre. Der skal minimum være 10 deltagere for at arrangementet gennemføres, og der er plads til op til 14.
Tilmelding på Sporti åbner den 10. februar 2022. Tilmeldingen lukker den 13. marts.
Når vi er tættere på arrangementet, ved vi mere om hvilke corona-restriktioner, som påvirker arrangementet. Sænkes forsamlingsloftet kan arrangementet eventuelt afvikles som en drive-in bedømmelse med 2-3 heste på området ad gangen.
Saga Svendborg
Stald Edelgården
Strandvejen 34
5882 Vejstrup
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil