Mandag den 28. marts 2022
Foredrag om tænder, mund og brug af bid v. dyrlæge Mette Aarup
Kl. 18.00-21.00 Kom i god tid. Foredraget starter kl. 18.00.
Islandske heste har oftest underbid, store hingstetænder og små ulvetænder som sidder lige dér hvor biddet ligger. I foredraget vil Mette Aarup ridse de hyppige mund-udfordringer for den islandske hest op. Vi skal snakke om tænder hos den unge hest i tilridningsalderen, om bølgebid og hvordan det undgås, om karies og ulvetænder - og endelig skal vi se på den gamle hests udfordringer med at tygge sit foder.
Vi kommer ind på ride-problemer relateret til tænder og smerte i munden. Hestemunde er fyldt med følenerver, og ladernes benhinde er ekstremt øm - og det udnytter vi mennesker, når vi lægger bid i munden for at kontrollere heste. Mette vil fortælle om bid, bidtyper, faldgruber. Hvor skal bid placeres? tips og tricks. Mette medbringer billeder, kranier, tænder og bid.
Der er rig mulighed for at stille spørgsmål.
I en pause serveres sandwich og sodavand/vand. (det er med i prisen)
Pris for medlemmer: 50 kr.
Pris for ikke-medlemmer: 100 kr.
Ekskl. SPORTI administrationsgebyr
Blossi
Neble Naturridning
Neblenvej 10
4242 Boeslunde
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil