28. - 30. april 2023
VELKOMMEN TIL NÓRIS WRL PÅ BØGELUND HESTE
Dette er tilmelding til WRL 3-dags stævne, som afvikles fredag til søndag.
Kære ryttere
Nóri inviterer til 3 dages velorganiseret WRL stævne i topklasse.
Det er for alle talenterne, de bedste af de bedste og dem, som blot har brug for en øveplads.
Du kan tilmelde dig pointstævnet til torsdag via følgende link: Se separat tilmelding her.
Faciliteterne er ovalbaneanlægget på Bøgelund heste.
Der tilbydes ovalbane discipliner i sport A master, sport A senior og sport A junior/ungrytter samt sport B.
Derudover tilbydes der futurity klasser for de unge upcoming superstars, finaler i sport A for både junior/ungrytter, senior og masters med trut og hep, finaler i sport B og bespisning i særklasse.
DE ISLANDSKE KOKKE & CAFÉ BØGELUND
- Mad i særklasse og festlig stemning
Vi garanter for, at vi vil gøre vores for at skabe rammerne for en super stemning og lækker bespisning under hele stævnet.
Café Bøgelund vil tilbyde lækkerier morgen, middag og aften.
Igen i år flyver de faglærte kokke ind fra Island, og giver den gas i de kulinariske kulisserne bag Café Bøgelund.
Menuerne vil være inspireret af det nordiske køkken og den amerikanske BBQ.
Lørdag aften er der stor fællesspisning og igen i år udloves en spritny sadel til en heldig vinder!!
…Stod der virkeligt det? Ja, det gjorde der!
MASTERS
-For the best of the best
Masterklasserne er sport A klasser med WRL/DRL-status for de bedste af de bedste.
Man er som ekvipage kvalificeret til masterklasserne, såfremt nedståede karakter er opnået til et WRL/DRL-stævne inden for en 2-årig periode på samme hest, uanset alder på rytter.
Adgangskrav til masterklasserne
T1 MASTER 6,50
T2 MASTER 6,50
4.1 MASTER 6,50
5.1 MASTER 6,00
Det er ikke tilladt at tilmelde sig både MASTER-KLASSE samt en A-klasse inden for den samme disciplin.
SPORT A OG B KLASSER
Er adgangskravene til masterklasserne ikke opnået, kan man tilmelde sig den ordinære sport A klasserne, såfremt adgangskravene til sport A er opnået via b-klasserne.
Der tilbydes,
WRL/DRL sport A: 5.1, 4.1, T1, T2
WRL/DRL sport B: 5.2, 4.2, T3, T4
Adgangskrav til sport A
T1. Junior 4,80 - Ungrytter 5,50 - Senior 5,90
T2. Junior 4,70 - Ungrytter 5,30 - Senior 5,70
4.1 Junior 5,00 - Ungrytter 5,50 - Senior 5,80
5.1 Junior 4,10 – Ungrytter 5,00 – Senior 5,45
Det er rytterens eget ansvar at have opnået karakterkravene til Sport A, og konstateres det efterfølgende at de ikke er opfyldt, vil man blive diskvalificeret.
Der ingen adgangskrav til sport B-klasserne.
Der rides separate udtagelser og A-finaler for henholdsvis masters, senior og junior/ungrytter i A-klasserne, såfremt deltagerantallet og tidsplanen tillader det.
Sport B-klasserne vil ikke være opdelte i alder eller level.
Er der mindst 20 ekvipager i den individuelle klasse og plads til det i tidsplanen, vil der blive afviklet b-finaler.
DOMMERBEMANDING
(Forbehold for mindre ændringer)
FEIF
Stefan HackAuf (D)
Pia Hansen (DK)
Inga Trottenberg (D)
Susanne Bringelmann (D)
Högni Frodasson (IS)
National
Gerd Engelbrecht (DK)
Dorthe Rostock (DK)
REGLEMENT
- Gældende jf. FEIF Ruels and Regulations
Der rides efter gældende FEIF Rules and Regulations.
Vær opmærksom på ændringerne i reglementet. Læs mere på www.islandshest.dk
Vær særligt opmærksom på:
- Hvor mange gange en hest må starte på en dag, hvis du tilmelder dig mere end én tølt eller gangartsklasse pr. hest.
- at alle heste skal være vaccineret efter gældende regler.
-at alle ryttere skal have gældende rytterlicens for 2023.
TILMELDING
Tilmelding for ryttere med precode åbner: onsdag d. 01-03-2023, kl.20.00.
Er du registeret som eliterytter, kan du kontakte sekretariat.boegelundheste@gmail.com og få tildelt en precode.
Ordinær tilmelding åbner: fredag d. 03-03-2023, kl. 18.00.
Tilmelding lukker d. 01-04-2023 kl. 20.00, som også er sidste frist for ændringer uden opkrævning af gebyr.
VENTELISTE
– Hvordan er det nu det fungerer?
Der oprettes venteliste på op til 50 ekvipager.
Tilmelder du dig ventelisten, er din betaling reserveret af Sporti på dit betalingskort.
Din tilmelding til ventelisten er bindende indtil du har fået tildelt en plads eller indtil d. 24-04-2023.
Får du tildelt en plads fra ventelisten, får du en mail herom fra sporti.
Har du ikke fået en plads på startlisten efter d. 24-04-2023 kan din tilmelding til ventelisten refunderes. Det eneste du skal gøre, er at skrive til sekretariatet og anmode om, at få din betaling returneret.
Du vil herefter blive taget af ventelisten.
Det reserverede beløb vil blive returneret hurtigst muligt via sporti til det betalingskort, som du har anvendt ved tilmeldingen.
Vælger du at forblive på ventelisten de sidste par dage inde stævnet, men får du desværre ikke en plads til stævnet, refunderes din tilmelding ligeledes direkte via sporti til dit betalingskort umiddelbart efter stævnets afvikling.
CHECK-IN
Check in er online. Du vil få dage inden stævnet modtage en mail med link til check in online.
Modtager du ikke en e-mail fra icetest, er du udtaget til kontrol, og du skal checke ind personligt i sekretariatet.
Ved check-in skal der fremvises gyldigt vaccinationsbevis for hesten.
OBS: Du skal være tjekket ind senest 1 time før starten på din første klasse, ellers bliver du automatisk diskvalificeret i den første klasse.
TIDSPLAN
Tidsplanen vil løbende blive opdateret på ticker.icetestng.com. Der må tages forbehold for ændringer i tidsplanen.
Vi vil altid forsøge at gøre alle tilfredse. Men vi kan desværre ikke garantere at der kan tages forbehold for tilmeldinger i mange klasser, enten på den samme hest eller flere heste.
STARTLISTER
Startlister (endelige) vil kunne ses på ticker.icetestng.com 1 time før de respektive discipliner begynder.
ÆNDRINGER
Efter endt tilmeldingsfrist d. 01-04-2022, koster ændringer 300 kr. Disse foretages kun, såfremt sekretariatet kan godkende dem.
FRAMELDING
Der refunderes desværre intet ved frameldinger uanset årsag til frameldingen.
Det er tilladt selv at sælge din plads/pladser, hvis Sekretariatet ikke kan tilbyde din plads til en fra ventelisten.
Anmodning om framelding og ændringer sendes til sekretariatet på sekretariat.boegelundheste@gmail.com
BOKSEN ER INKL. FOLD OG WRAP
(men ekskl. spåner)
Tilkøb af teltboks koster 1000 kr. og er inkl. wrap og fold.
Du kan tilkøbe spåner eller selv medbringe hjemmefra.
Du har adgang til din boks fra onsdag kl. 18 frem til søndag aften.
Boksen skal være mugget inden afrejse.
Det er desværre ikke muligt at købe dagsbokse.
FOLD
Der kan tilkøbes fold for 150 kr. pr. hest. Prisen inkluder wrap.
Hegnsmateriale og strøm skal selv medbringes.
PRISER
(Ekskl. SPORTI administrationsgebyr)
BANEN
Det vil være muligt at prøve ovalbanen onsdag indtil aften, og igen torsdag morgen indtil én time inde stævnets start.
Vi vil forsøge at gøre alt for, at I får så meget tid, som det er muligt til at testride bane.
RYTTERMØDE
Ryttermøde afholdes torsdag morgen 10 min. inden stævnets start ved Café Bøgelund. Ryttermødet sendes også online på Bøgelundhestes facebook side.
OVERNATNING
Der kan bestilles campingenhed m/el (onsdag-søndag) for 700 kr.
Campingenhed u/ el (onsdag-søndag) 150 kr.
AFLYSNINGER
Aflysning dækker kun over, at stævnet slet ikke gennemføres.
Sporti omkostninger refunderes ikke ved aflysning.
Vi glæder os til at byde jer velkommen!
Nóri
Bøgelund Heste
Vallerbækvej 102
7470 Karup J
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil