Tvistur Foredrag: Rytterens indvirkning og balance

Onsdag den 22. marts 2023

Kunne du tænke dig at vide mere om hvordan rytterens krop fungere og arbejder? Måske vide noget mere om hvordan vores indvirkninger som ryttere kan præciseres, så samarbejdet mellem og hest og rytter optimeres? Så er dette noget for dig !

Lærke Andersen er uddannet fysioterapeut og har viden omkring, hvordan vores kroppe arbejder som ryttere. Foredraget bliver et teoretisk oplæg med grundviden omkring kroppen bl.a omkring muskler, biomekanik og rytteropstilling. Foruden at være fysioterapeut, har Lærke arbejdet med heste i over 10 år. Foredraget vil give dig en større forståelse for hvordan vores kroppe fungere og hvordan vi som ryttere kan give mere præcise signaler, uden kroppen forstyrre alt for meget.

Under dette foredrag vil Lærke give jer nogle øvelser som I kan tage med jer hjem og I skal derfor medbringe en måtte til at ligge på og gerne en balance bold hvis I har en. Ligeledes skal I iføre jer noget lidt tæt siddende træningstøj, da vi under foredraget skal kigge på vores stående og siddende holdninger. Tæt siddende tøj er eks.vis tæt siddende træningsbukser og en stroptrøje/ t-shirt.

Inden foredraget skal i tage en kort video af jeres vanlige kropsholdning på jeres hest, helst i skridt og tølt og sende det til Lærke på andlaerke@gmail.com  Videoen skal være sendt inden den 15 marts. Videoen skal bruges under foredraget til at give jer et indblik i jeres egen kropsholdning på hesten og bruges derfor kun til rytterens egen læring. Videoen vil blive slettet efterfølgende.

Lidt praktisk info:

  • Foredraget foregår på Nordjysk Ridecenter i rytterstuen (bixen)
  • Pris: 230 kr – ekskl. SPORTI administrationsgebyr
  • Kun for Tvistur medlemmer
  • kaffe/the of lidt snacks: 20kr
  • Der er plads til 10 personer – først til mølle-princippet
  • Medbring liggemåtte og meget gerne en balance bold (sidst nævnt er ikke et krav)
  • Påklædning: tæt siddende tøj, som er fleksibelt

Vi glæder os til at se jer.

Arrangørens kontaktinfo

Rideklubben Tvistur



Se arrangørklubben på SPORTI

Rideklubben Tvistur

Mødested/startsted

Rytterstuen v. ridehallen
Flødalvej 30
9230 Svenstrup J
Danmark Vis på kort Navigér hertil