1. - 2. juni 2024
ASKA inviterer til stævne på Vilhelmsborg d. 1.-2. juni 2024 kl. 8-17.
Stævnet er et sportsstævne og afholdes som DRL.
Tilmeldingen åbner d. 1. maj kl. 20.00 for ASKA medlemmer og 2. maj kl. 20.00 for øvrige ryttere.
Tilmeldingsfristen er d. 20. maj kl. 22.00.
Der rides efter ”FEIF Rules and Regulations” samt ”Regler for stævneridning i Danmark” efter 2023 regler. Er du nysgerrig på, hvordan stævner under Dansk Islandshest foregår, så læs mere om Stævneregler her. Vi gør opmærksom på, at man siden 2023 har mulighed for at ride mere end en gangartsklasse og mere end en tøltklasse til samme stævne. Vi udbyder muligheden for, at hver equipage rider to klasser (udover eventuelle finaler) til dette stævne. Det vil sige, man enten har mulighed for at melde til i to tøltklasser, to gangartsklasser eller en af hver som vanligt. Vi har desværre ikke mulighed for at tage hensyn i programmet til equipager, der vælger at ride to tøltklasser eller to gangartsklasser. Vær opmærksom på hvor mange gange du må starte på en dag alt efter din hests alder, da der er kommet nye regler i 2024.
Stævnet kræver Rytterlicens, hvilket betyder, at alle ryttere skal købe licens hos Dansk Islandshesteforening. Læs mere om reglerne og hvordan du får licens. Licens købes her på Sporti.
Følgende klasser udbydes:
Vi afholder derudover også en trækker klasse for de mindste.
Dommerteam:
Tenna Lund (NA)
Vibeke Thomsen (NA)
Julie Holsbo (L)
Berit Ertman (L)
Kirstine Nielsen (L)
(sidste dommer kommer på senere)
Check-in:
Der vil være online check-in med undtagelse af en gruppe tilfældigt udvalgte ryttere, der skal tjekke ind ved fysisk fremmøde i sekretariatet for at forevise stævnepas eller hestepas samt gyldigt vaccinationskort. Har man eftertilmeldt, skal man medbringe Tro- og loveerklæring ved check-in. Alle andre har udfyldt den i forbindelse med tilmelding. Husk du skal være tjekket ind senest 1 time før, din klasse starter, ellers bliver du automatisk diskvalificeret.
Vaccinationer:
Det er en selvfølge, at der ikke må komme heste, der har været i forbindelse med sygdom de sidste 3 uger inden stævnet. Hesten skal være vaccineret efter gældende regler, som igen er lavet om så læs meget gerne reglerne på DI side i linket nedenunder. Vaccinationer der ikke opfylder reglerne afvises ved Tjek-in. Læs vaccine regler her. Spørgsmål til vaccineregler skal rettes til Spotskomiteen.
Bane:
Banen er 250 meter. Det er muligt at prøve banen fredag aften, samt lørdag og søndag morgen. Tidspunkter fremgår af rytterbrevet. Opvarmning foregår på tilstødende baner. Indgangen til banen foregår via collectingring.
Startlister, program og finaler:
Disse lægges online på Ticker i dagene op til stævnestart. Det er tiderne, der fremgår på Ticker, der gælder! Der afvikles A-finaler i klasser, hvor der er mere end 8 deltagere og hvis tidsplanen tillader det. Der afvikles B-finaler, hvis tidsplanen tillader det. Dette vil fremgå af programmet, som kan ses på Ticker, så hold dig opdateret jævnligt, da der kan komme ændringer op til en time før klassens start.
Pris for tilmelding:
Startgebyr pr. hest: 380 kr. for ASKA medlemmer. Pris for øvrige: 580 kr.
Startgebyr er incl. fold og muligheden for at melde sig til, i op til to klasser (samt eventuelle finaler). Det vil sige at der ikke er nogen klasser inkluderet i startgebyret, men klassegebyr kommer udover.
Pris pr. klasse:
Adgangskrav til sport A:
T1. Junior 4,80 - Ungrytter 5,50 - Senior 5,90
T2. Junior 4,70 - Ungrytter 5,30 - Senior 5,70
4.1 Junior 5,00 - Ungrytter 5,50 - Senior 5,80
5.1 Junior 4,10 - Ungrytter 5,00 - Senior 5,45
Det er rytterens ansvar at have opnået karakterkravene til Sport A, og konstateres det efterfølgende, at de ikke er opfyldt, vil man blive diskvalificeret.
Fold:
Fold er inkluderet i startgebyret. Medbring selv hegnsmateriale. Strøm er påkrævet. Alle heste på fold står på ejer/rytters eget ansvar. Medbring selv hø/wrap og spand til vand. Foldområde beskrives nærmere i rytterbrevet, der sendes ud ugen op til stævnet.
Boks:
750 kr. for boks inkl. 2 pakker Easy-strø og udmugning. Hingste skal altid stå på boks. Medbring selv wrap og spand til vand. Det er permanente bokse, men der er ikke vandkopper i boksene. Det er kun tilladt at have 1 hest i en boks.
Camping:
Parkering:
Parkering foregår på den store parkeringsplads foroven af anlægget. Det er IKKE tilladt at køre ned til ovalbanen, og ej heller på græsset ved stien til banen. Respektér venligst dette. Kontakt os hvis du har behov for Handicap-parkering.
Hjælpertjans:
Alle deltagere bliver en del af hjælperholdet. Man rydder selvfølgelig op efter sig selv, og vi har et fælles ansvar for, at vores områder er pæne og indbydende. Information om hjælperplan udsendes i ugen op til stævnet. Vil man være fri for en tjans, kan man frikøbe sig sin hjælpertjans for 250 kr. Udebliver man fra sin hjælpertjans, koster det 250 kr.
Hvis nogen har lyst til at hjælpe, selvom man ikke rider, så hører vi gerne fra jer. Vi tager imod al hjælp med kyshånd. Vi har bl.a. behov for hjælp til opsætning fredag eftermiddag/aften og nedtagning søndag når stævnet slutter. Hvis vi er en god portion folk er der tale om max 30 minutters arbejde. Vi giver lidt at drikke.
Café:
Det er muligt at købe mad og drikke på stævnepladsen.
Tilmelding:
Startgebyr mm. refunderes ikke ved framelding, uanset årsag.
Vi opretter venteliste. Ventelisten er bindende på lige fod med en ordinær tilmelding indtil du får tildelt en plads. Du får en mail via sporti hvis du bliver tildelt en plads. Bliver du ikke tildelt en plads senest d. 27. maj kl 23.59 bliver din tilmelding på ventelisten annulleret og du vil få dit beløb retur ekskl. sportigebyr efter stævnet er afviklet. Ønsker du at forbliver på ventelisten, efter d 27. maj kl. 23.59, skal du skrive en mail til os inden d. 26. maj kl 18.
Det er ikke tilladt at sælge sin plads, uden forudgående aftale med os. Har vi folk på venteliste, vil vi sørge for at sælge din plads. Hvis vi ikke har nogen på venteliste og du får lov at sælge din plads skal I give besked på mail aska.staevne@gmail.com hvem den er solgt til.
Musikønsker:
Musikønsker til A-klasser udfyldes ved tilmelding. Musikken skal være tilgængelig på Spotify.
Det er en stor hjælp når musikønsker udfyldes ved tilmelding, da det er en stor opgave at holde spillelisterne opdaterede. Derfor ser vi os også nødsaget til at betragte det som en rettelse når musikønsker ændres inden stævnet. Dvs. at musikønsker kan tilføjes og/eller ændres frem til sidste tilmelding 20. maj 2024 (via mail til aska.staevne@gmail.com). Derefter vil en tilføjelse og/eller ændring af musikønske blive betragtet som en rettelse.
Rettelser:
ALLE ændringer/rettelser/eftertilmeldinger skal sendes til aska.staevne@gmail.com. Efter sidste tilmelding d.20. maj 2024 koster hver rettelse 200 kr.
Der er så mange kommunikationsflader, og vi ønsker derfor, I kun kontakter os pr. mail.
Vi forbeholder os ret til at annullere stævnet ved for få deltagere. Vi afholder stævnet efter gældende retningslinjer ifht. myndighedernes anbefalinger og forbeholder os retten til at aflyse eller ændre formen, hvis det ikke er muligt at overholde gældende retningslinjer.
Løbende info omkring stævnet vil komme på Facebooksiden ASKA, ASKA Stævne og i Facebook-begivenheden. Rytterbrev sendes på mail ugen op til stævnet.
Vi glæder os til et dejligt sommerstævne sammen med jer.
Mvh. ASKA’s stævneudvalg
ASKA
Vilhelmsborg
Bedervej 101
8320 Mårslet
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil