DI: 3. Hingste- og hoppekåring, Hedeland

Fredag den 14. juli 2023

Vigtig information vedrørende Kåring 3 2023

Avlskomiteen har valgt at udbyde fire kåringer som sidste år. Her finder du informationer om Kåring 3. (Der forventes også en del heste fra nabolandet Sverige.)

Bemærk! Indtil den programsatte tilmeldingsfrist er nået den 29. juni 2023 kl. 23.45, har Sverige og Danmark et begrænset antal pladser.
Derefter åbnes op fra ventelisten i bestilte rækkefølge, indtil 70 heste.

Hvor:
Kåringen finder sted på Islandshestecenteret Hedeland, Stærkendevej 226 A, Vindinge, 2640 Hedehusene.

Hvornår
Fredag til søndag den (13) 14. - 16. juli 2023. 

Tilmeldingsfrist
Den 29. juni 2023, kl. 23:45. Dog anbefales hurtig tilmelding da antal pladser er begrænset. Tilmeldinger accepteres efter ”først til mølle” princippet. Samme tilmeldingsfrist for wildcards.

Antal heste
Der er plads til 70 heste. Der oprettes venteliste, hvis tilmeldingerne overstiger 70.

Tilmelding
Du skal som hesteejer udfylde en tilmelding for hver hest, men kan også sende en samlet tilmelding med flere heste og ydelser.

Wildcard
Fremvisere med en eller flere heste tilmeldt til fuldbedømmelse, kan tilkøbe op til to pladser til unavngivne heste, på følgende måde. Reservationsgebyr pr. hest er 1.000 kr. Separat tilmelding via SPORTI.
Ved tilmelding af mindst én hest kan der købes ét wildcard.
Ved tilmelding af 5 eller flere heste kan der købes i alt 2 wildcard
Det giver fremviseren og hesteejeren mulighed for at beslutte sig ved indsyning på kåringsdagen. Kravet er dog, at hesten kan godkendes til kåring, og at den resterende del af kåringsgebyret betales kontant ved registreringen på pladsen. Reservationsgebyret refunderes ikke, hvis pladsen ikke benyttes.
(Kan kun bestilles af fremvisere med mindst én tilmeldt hest)

Eftertilmeldinger
Eftertilmeldinger accepteres så længe der er plads og det er praktisk muligt i forhold til kåringsafviklingen. Eftertilmeldingsgebyret er 750,- kr. Kontakt sekretariatet sekretariat@islandshest.dk, 87475075 eller Kåringsleder Rasmus Bovbjerg Jensen 20120780 vedr. tilmelding og betaling.

Husk de ting vedrørende din hest, som skal være på plads inden kåringen

For alle heste gælder

  • Gyldig vaccination, se reglerne her
  • Hesten er oprettet i WorldFengur.
  • Hestens ejerforhold skal være korrekt registreret i WorldFengur.
  • Hestepasset skal være opdateret.
  • DNA-profil skal være bestemt og registreret i WorldFengur. 

Specielt for hingste
Det er vigtigt at forhold omkring DNA og spat er på plads inden hingsten møder på kåringspladsen.

  • Afstamningskontrol ved DNA skal være bekræftet og registreret i World Fengur.
  • Spatrøntgen skal være udført og registreret i WorldFengur. Gælder for hingste 5 år og ældre.
  • Testikelkontrol foretages på pladsen.

Du kan tilmelde i følgende kategorier:

  • Hingst, bygnings- og ridebedømmelse, 4 år og ældre. Pris: 3.500 kr.
  • Unghingst, bygningsbedømmelse, 3 og 4 år. Pris: 2.000 kr.
  • Hoppe, bygnings- og ridebedømmelse, 4 år og ældre. Pris: 1.500-kr.
  • Vallak, bygnings- og ridebedømmelse, 4 år og ældre. Pris: 1.500 kr.
  • Hingst, bygningsbedømmelse 5 år og ældre. Pris: 2.000 kr.
  • Hoppe, bygningsbedømmelse, 3 år og ældre. Pris:1.000 kr.
  • Vallak, bygningsbedømmelse 3 år og ældre. Pris: 1.000 kr.
  • Wildcard/unavngiven heste. Pris: 1.000 kr.
  • Genfremstillingsgebyr for hest bedømt i Danmark 2023. Pris: Hingste 2.000 kr. Hopper og vallakker, 1.000kr.  (Gælder kun for heste der er bedømt i Danmark i 2023).
  • Hingste og hopper til afkomskåring, (særligt tilmeldingsskema). Pris 0.- kr.
  • Heste til Avlsshow (kårede hingste, hopper, vallakker) kr. 300,-

For 4-års hingste er det vigtigt at skelne mellem en bygningsbedømmelse og en fuldkåring. Har man valgt en fuldkåring, så skal hingsten opnå 7,75 i gennemsnit for at blive godkendt som avlshingst.

En unghingst (3 og 4 år) og en hoppe 3 år og ældre til bygningsbedømmelse, bedømmes færdig på én dag.

Husk at du ved tilmelding af hesten skal påføre navnet på den, der træner hesten, hvis det ikke er samme person, som viser hesten ved kåringen.

Der kan tilkøbes følgende:

  • Bokse (Rejse, mobilbokse, (3 x 3 m.)) opstillet ved parkeringsareal, inklusiv 1 pakke spåner 950 kr.
  • Bestilling af plads til separatfold 175 kr.
  • Kåringscertifikat tilsendt med posten (hvis det ikke afhentes på kåringspladsen inden afslutningen) 150 kr.
  • Bestilling af camping/lejr plads uden el 400 kr.
  • Der vil evt. være mindre cafeteria på pladsen, se i givet fald tilbud, når tiden nærmer sig.

Overnatning
Vi henviser også til www.visitroskilde.dk
Evt. Tune Kursuscenter, som ligger i rimelig afstand fra pladsen.

Spørgsmål vedrørende kåringen
Hvis du er tvivl om noget, så kontakt endelig DI’s sekretariat: sekretariat@islandshest.dk, 87475075 eller kåringsleder Bjarne Poulsen. Tlf. 22165190., som kan være behjælpelig ved spørgsmål. For yderligere informationer henvises til DI’s Stambogsreglement 2021, www.islandshest.dk og www.feif.org

Venlig hilsen
DI–Avlskomitéen 2023 og kåringsleder Bjarne Poulsen.

Arrangørens kontaktinfo

Dansk Islandshesteforening



Se arrangørklubben på SPORTI

Dansk Islandshesteforening

Mødested/startsted

Islandshestecenteret Hedeland
Stærkendevej 226A Vindinge
2640 Hedehusene
Danmark Vis på kort Navigér hertil