ASKA Følshow 2023

Søndag den 24. september 2023

Det er med stor glæde, at ASKA kan invitere til føl- og unghesteshow i Vilhelmsborgs smukke faciliteter.

Vi kan næsten ikke vente med at byde velkommen til en masse smukke føl og ungheste, deres ejere samt publikum til en fantastisk dag!

Vi tilbyder bedømmelser af følgende aldersklasser

  • Føl
  • 1-års
  • 2-års
  • 3-års

Klasserne deles op mellem hopper og hingste/vallakker. Føl fra 2023 skal være minimum 3 uger gamle på dagen. Der bliver plads til bedømmelse af 35 deltagere, så tøv ikke med at tilmelde jer, så i er sikret en plads!

Bedømmelse
Karsten Andersen har sagt ja til at komme og dømme dagens deltagere. Karsten er uddannet i at bedømme føl- og ungheste, er avlsdommer aspirant og så har han i flere år været ringmaster til danske kåringer. Karsten har også selv mange års erfaringer med at avle islandske heste, og han driver selv stutteri Sólvig i Østjylland.

Hestene vil blive vist løst i ridehallen enkeltvis, med undtagelse af føl der fremvises med deres mor ved siden. Føl behøver ikke at kunne håndteres i grime eller være trækvante, det er dog et krav for 1-, 2- og 3-års heste. 3-års hingste skal dog håndteres og fremvises i trense.

Føl fra årgang 2023 vil komme på formiddag, og unghestene vil komme på efter kl. 12.00.

Der vil være rangering af de 3 bedste i hver klasse, og rosetter til alle deltagere. Bedste deltager i hver klasse vil blive præmieret med vinderbånd.

Pris
425 kr. pr. deltager.
325 kr. for ASKA medlemmer.

Fold er inkluderet i prisen. Der skal selv medbringes hegnsmateriale - strøm er obligatorisk. Alle heste på fold står på ejer/fremvisers eget ansvar.

Halvdags boks 300 kr. Boksen skal tømmes for klatter ved afgang.

Der vil være 10 bokse til rådighed formiddag og 10 bokse til rådighed eftermiddag efter først til mølle-princippet.

Praktiske oplysninger

  • Tilmeldingen er bindende. Deltagergebyr og evt. boks refunderes ikke ved framelding, dog kan pladsen videresælges hvis der efterfølgende gives besked til arrangøren.
  • Ugen før arrangementet udsendes der en e-mail med praktiske oplysninger samt et program. Programmet kommer til at indeholde en oversigt over vores fantastiske sponsorer samt information om alle deltagere og deres afstamninger. Perfekt til at printe og tage med på dagen!
  • Vi begynder med bedømmelse af føl om formiddagen og fortsætter med 1-, 2- og 3-års. Det endelige program kommer til at afhænge af fordelingen af deltagere imellem aldersklasserne.
  • ALLE deltagere skal tjekkes ind, når de ankommer. Bliver hesten ikke tjekket ind, kan den ikke fremvises. I modtager e-mail med yderligere oplysninger om tjek-in en uge før arrangementet.
  • Oplys gerne ved indtjekning hvis dit føl- eller unghest er til salg. Så vil speaker nævne det, ved bedømmelsen.
  • Vi stiller drivere til rådighed, men du er også velkommen til selv at drive din hest, hvis du ønsker det. Oplys det ved ind tjek hvis du ikke ønsker at benytte dig af ASKA’s drivere.
  • Der skal selv medbringes frokost, men det vil være muligt at købe kage, og der vil være kaffe og vand.
  • Vi forbeholder os retten til at aflyse arrangementet ved for få tilmeldte deltagere. Deltagere vil i så fald få tilbagebetalt tilmeldingsgebyr minus gebyr til Sporti.
Arrangørens kontaktinfo

ASKA



Se arrangørklubben på SPORTI

ASKA

Mødested/startsted

Vilhelmsborg
Bedervej 101
8320 Mårslet
Danmark Vis på kort Navigér hertil